Vær opdateret på alt det
nye. Tilmeld dig, så sender
vi fremover en SMS, når vi
har nyheder.
Tilmeld dig her
Tilmeld nu

Skriv til Signe på
denstoredag.dk Hun ved alt,
hvad der er værd at vide
om bryllupper.
  • Sanne skriver:
    Hej SigneJeg er 22 år og skal snart giftes. Jeg er bare i tvivl om man SKAL have hvid kjole på, hvis man skal giftes i kirken.Håber du kan svare på mit spørgsmål  
    Læs mere her
  • Anne Sophie skriver:
    Hej SigneHvor lang tid før skal man begynde at kigge på brudekjoler? Min veninde købte brudekjole 2 måneder før de skulle giftes og det var ikke noget problem, men andre steder kan man læse at man skal købe 4-6 måneder før?
    Læs mere her
  • Trine skriver:
    Hej SigneMin mand er lige blevet fyret fra sit job, men heldigvis har vi sparet op til vores bryllup. Vi vil dog gerne spare lidt hvis vi kan det og nu har min svoger tilbudt at fotografere os hele dagen, så vi kan spare fotografen (ville koste 8.500,-). Men vi er i tvivl om det er godt nok. Han tager masser af billeder og har et godt digitalkamera, men det kan jo ikke tages om igen og jeg ved ikke om jeg tør satse på at det er godt nok. Det ville jo være forfærdeligt ikke at have nogle smukke billeder fra vores bryllup.
    Læs mere her

En bryllupsrejse i 1001 nats eventyr

Print artikel
Send artikel

Uanset hvilket eventyr I ønsker at opleve på jeres bryllupsrejse, så er der 1001 eventyr at vælge mellem i Fransk Polynesien.  Gauguin levede her i flere år. Det var her, han blev inspireret til sine impressionistiske billeder med blå, violette, brune, turkis og jadegrønne farver og polynesiske motiver.

 

Fransk_Polynesien1_StorLegenden siger, at de polynesiske øer blev dannet, da guderne var på fisketur; de fangede øerne i stedet for fisk. Selv om det måske er småt med den videnskabelige opbakning til den historie, så kunne de mere end 1000 øer godt minde om en stime af fisk, sådan som de er spredt ud over Stillehavet på den anden side af jorden. Under overfladen på det krystalklare vand findes mere end 1000 forskellige arter af fisk og havdyr, som kan opleves tæt på med snorkling eller dykning. På grund af det rige undersøiske dyreliv bliver vandene omkring øerne kaldt for verdens største akvarium.

Society Islands

Fransk Polynesien består af 4-6 øgrupper afhængigt af, hvordan man deler grupperne op. En af de mest populære ø-grupper er Society Islands. Society Islands er en samling af bjergrige øer med tropiske skove og omgivet af blå laguner. Den største og mest berømte af øerne er Tahiti, som har taget imod turister siden 60’erne, hvor den internationale lufthavn i Papeete på Tahiti blev bygget. I kan tilbagelægge de 114 kilometer, der er hele vejen rundt om Tahiti på ca. 5 timer. Der er ikke mange andre veje end kyst-vejen, da øens indre består af bjerge beklædt med bregner og kastanjer, brusende vandfald og dybe frodige dale. Toppen på det højeste bjerg er hele 2000 meter over havets overflade, og der er masser af mulighed for at komme på spændende trekkingture. Langs kysten er der sorte strande med sand fra vulkaner. Øerne blev først koloniseret i 1889, hvilket betyder, at mange af de oprindelige skikke stadig lever i bedste velgående, men nu blandet med vestlige traditioner.

Aflæg jeres kærlighedsløfter i vandkanten

Fransk_Polynesien_StorDe mange små øer i Fransk Polynesien lægger op til, at man kan få mange forskellige oplevelser ved at rejse rundt i området. Afstandene er ikke større, end der er mulighed for at tage en cruise rundt mellem flere øer, men mange vælger også at flyve for at kunne få glæde af de øer, der ligger lidt længere væk.

Naboøen til Tahiti er Moorea, som har specialiseret sig i at give gode oplevelser til brudepar, hvad enten de er nygifte eller ønsker at genopfriske kærligheden ved at aflægge løfterne igen. I kan få et bryllup under den bagende sol med farverige blomsterkranse på hovedet. I har mulighed for at følge de lokale ritualer fra tidligere tiders royale bryllupper med sangere og dansere omkring jer. Eller I kan blive gift mere traditionelt af en kristen præst og efterfølgende feste til den lyse morgen.

Mange af øerne tilbyder hoteller med ubegribelig luksus, så der er masser af muligheder for at lade jer forkæle efterfølgende. Vælg eksempelvis et hotel bestående af hytter, der er hævet over vandet, så I kan tilbringe bryllupsnatten til bølgernes blide brusen, og vågn op til det krystalklare vand lige uden for hytten. Nogle steder er der mulighed for at kigge ned i vandet inde fra hytten, så I kan ligge og kigge på de farvestrålende tropiske fisk.

Fransk Polynesien ligger på den anden side af jorden

Flyver I fra København til Papeete, tager det omkring 22 timer samlet. Der er næsten lige langt, uanset om I flyver den ene eller anden vej rundt om jorden, så det mest afgørende for tiden, er om der er lang ventetid på jeres mellemlanding, som typisk finder sted i enten Los Angeles eller New Zealand.

Resorts eller opredninger

Fransk_Polynesien2_StorI kan finde muligheder for overnatninger i alle prislag afhængig af, hvordan I ønsker at bo. Det er naturligvis fristende at bo på de bedårende resorts, når det er en bryllupsrejse, men der er også mulighed for at overnatte på små private bed & breakfast. Mange vælger at bo flere forskellige steder og på flere forskellige øer, så der er mulighed for afveksling.

Vil I afsted … ?

Discovery Travel er et af de danske rejsebureauer, som tilbyder rejser til Fransk Polyne-sien. Discovery Travel er et lille bureau, som har specialiseret sig i at arrangere skræddersyede rejser til hele verden.  Afhængig af de oplevelser, som I ønsker at få, hvornår I vil rejse, og hvordan I ønsker at bo, kan I få en 11 – 16 dages rejse til Fransk Polynesien med Discover Travel for omkring 23-30.000 kr.

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Tilbage


bund Absolute bottom round corners

Servicemeddelelse: Du bruger en version af browseren Internet Explorer som er fra 2001

For at få den bedst mulige oplevelse med at bruge websider, anbefales det at du opgraderer til nyeste version af Internet Explorer. Alternativt kan du installere en alternativ browser, fx Mozilla Firefox. Hvis du bruger en arbejds-pc, bør du kontakte den it-ansvarlige.

Med venlig hilsen
Den Store Dag