Vær opdateret på alt det
nye. Tilmeld dig, så sender
vi fremover en SMS, når vi
har nyheder.
Tilmeld dig her
Tilmeld nu

Skriv til Signe på
denstoredag.dk Hun ved alt,
hvad der er værd at vide
om bryllupper.
  • Mvh Helena skriver:
    Hej Signe! Har et spørgsmål, jeg håber du kan hjælpe med... Findes der firmaer, der kan planlægge hele ens bryllup? Altså en weddingplanner som i fx USA.  
    Læs mere her
  • Kærlig hilsen Mette skriver:
    Hej Signe. Min dejlige kæreste har friet til mig, og jeg er både lykkelig og ked af det. Lykkelig fordi jeg helt vildt gerne vil giftes med min forlovede og ked af det pga. økonomiske. Jeg tror simpelthen ikke at vi har råd...
    Læs mere her
  • Med venlig hilsen Claus skriver:
    Hej SigneEr meget i tvivl om hvilken morgengave jeg skal give min kommende brud. Det skal være noget specielt da hun nok ikke giver en ny blender! :) Hun er ikke god til højder, men elsker at at rejse. Mit budget er nok omkring 1000-1500 kr alt efter...
    Læs mere her

Bryllupskørsel

Print artikel
Send artikel

I gamle dage fastgjorde man dåser på brudeparrets bil. Når de så kørte af sted, raslede dåserne, og jo mere larm dåserne lavede des bedre. Dengang troede man, at larmen fra dåserne ville skræmme alle onde ånder bort. Hvis man desuden bandt en højre fods sko efter bilen, ville det bringe brudeparret lykke.

Nutidens bryllupskørsel
Bryllupskorsel2_StorI dag kan man stadig se biler med dåser bundet efter sig, men ofte nøjes man med at pynte bilen med tyl og evt. et skilt, hvorpå der står ”Nygifte”.Den mest traditionelle form for bryllupskørsel foregår i en stor hvid limousine med en uniforms-klædt chauffør. Som regel starter turen allerede, når bruden og hendes far hentes i hjemmet og køres til kirken. Efter vielsen kører brudeparret og evt. brudebørn af sted til fotografering alt imens der nydes et glas kølig champagne på bagsædet. Denne form for transport er meget stilfuld og elegant, men der findes mange andre alternativer.

 

Romantisk bryllupskørsel
Bryllupskorsel_StorHvis brylluppet skal gennemføres i den romantiske stil, så kan I også vælge at køre i karet. Her er der ikke så meget plads til andre passagerer end jer selv, så hvis I skal have brudebørn med til fotograf, skal I finde en anden løsning for dem. Alt efter årstiden skal I være opmærksom på at bestille en åben eller lukket karet. Karet kan dog ikke anbefales, hvis der er for langt fra kirke til fotograf og evt. videre til feststedet. Det tager ganske enkelt for lang tid. Ønsker man brændende en tur i karet, kan man måske ”nøjes” med at leje kareten til turen fra kirken til fotografen og så arrangere afhentning i bil ved fotografen og videre til feststedet. Man kunne også vælge en flot gammel veteranbil. Den er hurtigere end en karet, men stadig skal I lige være opmærksom på, hvor lang ruten er.

 

Sportsbiler
Hvis I har ønske om at køre i en bestemt sportsbil eller anden speciel bil, kan det være en god idé at gå på nettet og finde en bilklub for ejere med lige netop den type bil, som I søger. I skal dog være opmærksom på, at ejeren af bilen har de rigtig papirer og forsikringer på bilen.

 

Kørsel i egen eller bekendtes bil
Bryllupskorsel1_StorØnsker man at ”spare” lidt på budgettet, kan man faktisk også sagtens bruge sin egen eller nogle bekendte bil. Pyntet op med tyl og lidt blomster og en flaske champagne på bagsædet kan det sagtens udgøre en romantisk bryllups-kørsel.

 

Anderledes bryllupskørsel
Bryllupskorsel3_StorI kan også vælge at bryde traditionerne og vælge et helt anderledes transportmiddel. Hvis I er til fart over feltet og måske motorcykelentusiaster, kan I leje en motorcykel med sidevogn. Husk dog, at der ikke er meget plads i sidevognen, så er brudekjolen alt for stor, du det ikke. I kan også finde en Long John cykel og så bare af sted (husk en pude til den, der sidder på ladvognen!).

 

Ekstraordinær bryllupskørsel
Hvis det skal være helt ekstraordinært, kan I leje en helikopter til at flyve jer væk fra kirken. Det er faktisk ved at blive vældig populært. Det kræver dog som regel en mark eller en stor parkerings-plads lige i nærheden. Ulempen er, hvis én af jer nemt bliver luftsyg, så er I ikke luftstærke, er det ikke den løsning I skal vælge. Pladsen i en helikopter er trang, så der er kun plads til brudeparret og pilot.

 

Et godt råd
Uanset om I vælger at leje limousine, karet, ve-teranbil eller helikopter gennem en autoriseret udlejer, skal I sikre jer en fast pris for transporten alt inkl. På den måde undgår I ubehagelige overraskelser og ”skjulte” afgifter. Få altid en skriftlig kontakt, tjek at udlejeren har køretilladelse til køretøjet og bed gerne om at se beviser på, at transportmidler er forsikret. Hvis I ser et muligt transport emne på nettet så aftal at I kommer forbi og ser det. Billeder på nettet, kan snyde og være 5-10 år gamle, og det vil være ærgerligt at blive skuffet på netop denne dag.

 

Kommentarer 

 
0 #2 2011-02-15 13:18
mustangklubben.dk opret et indlæg i i forumet opslagstavlen
 
 
0 #1 2011-01-17 20:08
Hej. Vi kunne rigtig godt tænke os en hvid flot vetaranbil til at køre os fra kirken til feststedet. Vi skal giftes i Århus d. 11 juni, så ville høre om der er muligheder for det og hvad prisen er?
 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Tilbage


bund Absolute bottom round corners

Servicemeddelelse: Du bruger en version af browseren Internet Explorer som er fra 2001

For at få den bedst mulige oplevelse med at bruge websider, anbefales det at du opgraderer til nyeste version af Internet Explorer. Alternativt kan du installere en alternativ browser, fx Mozilla Firefox. Hvis du bruger en arbejds-pc, bør du kontakte den it-ansvarlige.

Med venlig hilsen
Den Store Dag