Skal det være Barcardi Breezer og fadøl eller årgangsvine og cognac til kaffen? Der skal være noget til bedsteforældre, tanter, gravide veninder og kammeraterne fra singledagene, når du vælger drikkevarer. Her er et par fif til, hvordan du sikrer, succes med sjusserne.
Drikkevarerne til brylluppet skal gerne være så runde i smagen, at de fleste kan lide det, og så skal der gerne være så meget forskelligt, at det er noget for enhver smag. For eksempel skal champagnen ikke være knastør, og vinen må ikke være alt for syreholdig. Nicolai Knudsen fra vinhandlen Skjold Burne Vine i Århus giver her nyttige råd til sammensætningen af drikkevarer til brylluppet.
Receptionsglasset
Rigtig mange brudepar vælger efterhånden at holde en reception umiddelbart efter vielsen. Det giver mulighed for at invitere flere gæster, end der skal være med til selve festen. Til receptioner vælger mange at byde på pindemadder, canapéer, sandwich, tapas eller andet, som gæster kan gå rundt mellem hinanden og spise. Hertil hører også lette dråber i glasset. - Det skal hverken være for tungt eller stærkt. Gæsterne skal jo holde mange timer, og hvis der er tale om et sommerbryllup, er temperaturen måske høj. Man kan vælge en let rødvin med en blanding af druerne merlot og cabernet sauvignon eller en hvidvin af sauvignon blanc, siger Nicolai Knudsen. Han foreslår også sodavand, en ganske almindelig pilsner eller måske en specialøl. - Specialøl er jo blevet meget populære de seneste år, og enhver provinsby med respekt for sig selv har efterhånden et mikrobryggeri. Jeg kan også foreslå en øl fra det italienske bryghus Menabrea. Deres øl bliver lavet med frisk smeltevand fra Monte Rosa-gletcheren og er flere gange blevet kåret til verdens bedste øl.
En let og frisk velkomst
Når gæsterne ankommer til selve bryllupsfesten, bliver de ofte budt på en velkomstdrink. Her disker mange værter op med en sød hvidvin eller en sød drink med sodavand, saft eller grenadine. Men det burde man faktisk ikke, fortæller Nicolai Knudsen.
- Det er en fejl, som rigtig mange laver. Man skal ikke servere noget sødt før middagen, for det mætter. Og det er jo ikke det, vi er ude efter. Det gælder om at finde noget, som er lige til at gå til. Noget let og friskt. Jeg kan blandt andet foreslå René Murés Cremant d’Alsace. Når de laver dem, presses druerne med det samme, de er høstet – uden at fjerne stilken eller knuse kernerne. Det giver masser af frugt i den færdige vin. Det ville være et godt bud på en aperitif.
Forrettens vin
Gæsterne er bænket, musikken spiller og køkkenet er klar med første ret. Men hvad er det lige, man skal drikke til den. I de fleste tilfælde bliver der hældt hvidvin i glasset, men det er ikke lige meget, hvilken slags I vælger. Nicolai Knudsen siger:
- Generelt skal vinen følge menuen i styrke, og derfor kan det være svært at komme med helt specifikke anbefalinger. Men overordnet er det sådan, at man skal bygge smagsoplevelsen op gennem menuen, så den kulminerer med desserten. Men det betyder ikke, at man skal nedprioritere hvidvinen.
- Det er jo den første vin, der bliver skålet i ved bordet, og det betyder meget mindre i det samlede budget, hvis man bruger lidt mere på hvidvinen. Den bliver der drukket meget mindre af, end der gør af den røde. Når vinen skal afhænge af retten, er det svært et komme med et godt råd, men Nicolai Knudsen kommer alligevel med et fif, som mange kan bruge:
- Til fed fisk – og især i den fede ende, som for eksempel laks – vil det være rigtig godt med en frisk hvidvin, der er temmelig tør. Jeg kan foreslå en Pinot Grigio fra det italienske vinhus Villa Lucia. Den er netop en meget frisk vin, som i sin smag leder tankerne hen på grønne æbler. Den skal serveres ved 10-12 grader. Den skal være nogle grader koldere, hvis du gerne vil skænke den, før gæsterne går til bordet.
Røde druer til hovedretten
Lige siden Simon Spies og Tjæreborg-præsten for over 50 år siden gav de første danske turister mulighed for at opleve Spaniens herligheder, har rødvin været et hit hos danskerne, og sådan bliver det nok ved med at være. Når du skal vælge rødvinen til hovedretten, skal du huske, at det skal være en vin, som de fleste kan affinde sig med. Nicolai Knudsen siger det sådan her:
- Lige meget hvad du serverer, skal du nok gå efter at finde den gyldne mellemvej og finde en vin, der hverken er for tør eller for sød. Derudover kan du gøre mange af dine gæster en tjeneste, ved at vælge en vin uden for meget garvesyre. Både fordi der er mange, der ikke bryder sig om smagen, og fordi meget syreholdige vine har en tendens til at give folk en slem hovedpine dagen derpå. Gennem de seneste år er latinamerikanske vine blevet et stort hit på det danske marked. Dels på grund af at det ofte er behagelige og lettilgængelige vine, og dels fordi man kan få dem til meget rimelige priser. Men der kan være endnu en god grund til for eksempel at vælge en chilensk vin:
- Netop hvis du gerne vil undgå garvesyre, er det ofte en god idé at vælge en chilensk vin. De har som regel et meget velafbalanceret indhold af syre. Hvis jeg skal komme med et forslag til et godt chilensk mærke, vil jeg nævne Vina Tarapaca. Det er blevet kåret til det bedste vinhus i Chile, og her får du virkelig noget for pengene. De bruger en blanding af druerne merlot og cabernet sauvignon, der giver et rigtig fint resultat. Cabernet’en giver vinen fylde, og merlot’en gør smagen rund. Herudover er procenten temmelig høj - 14% alc vol – hvilket er med til at gøre vinen kraftigere.
Desserten - middagens klimaks
Vi er nu kommet så langt i menuen, at det er tid til det smagsmæssige klimaks. Både på tallerkenen og i glasset.
- Det er meget, meget forskelligt, hvad folk går efter til desserten. Nogle vil gerne have noget let og frugtagtigt, mens andre er mere til det søde. Endelig er der jo også nogle, der er mere af den gamle skole – også unge mennesker – som foretrækker en god portvin. Nogle vælger ost, andre er til frugt og rigtig mange serverer en kage af den ene eller anden art. Nicolai Knudsen kommer med følgende konkrete forslag:
- Tarapaca – som også var vinhuset bag den førnævnte rødvin – laver en såkaldt ”late harvest” altså sen høst. Den er ligesom rødvinen en blanding af to druer. Den ene – sauvignon blanc – gør vinen frisk, imens den anden drue – gewürztraminer – er en lidt sød og mere rig drue med en krydret aroma. Vinen er god til kager, søde desserter og til blåskimmeloste.
Ønsker I noget til kaffen?
Serveres der kaffe efter middagen, er der også gode muligheder for at sende en flaske eller to med rundt.
- Der er stadig rigtig mange, som serverer spiritus til kaffen. Her skal man igen huske, at der skal være noget til alle. Det kan være meget svært at dække med en type spiritus.
Derfor vil jeg anbefale, at man gør, ligesom rigtig mange gør: Nemlig sender flere alternativer på banen. Det ene af dem kan meget vel være en cognac. For eksempel en Paul Giraud Elegance. Den har en frisk duft af blomst og frugt. Den har en kraftfuld smag og en god mængde sødme, som er flot ba-lanceret i den lange eftersmag.
Som Nicolai Knudsen er inde på, kan det være en rigtig god idé at have noget til dem, der synes, at cognac er lidt for heftigt. - Her er Baileys et godt bud. Det er en likør, som alle kender, og som de fleste godt kan lide. Alternativt kan du vælge Cointreau. Det er en appelsinlikør, som har været på markedet i 160 år. Den er et lidt mere spændende valg end Baileys. Til gengæld er der nok flere, som vil sige ”nej tak.”
Sødt til det søde
Et af aftenens højdepunkter er, når bruden og gommen sammen skærer det første stykke af bryllupskagen. En kage der som regel er meget sød. Derfor kan det være lidt en udfordring at finde de rigtige bobler til kagen.
- Til bryllupskagen vil rigtig mange gerne have champagne. Og her er det nødt til at være en halvtør eller sød en af slagsen, for vælger du en tør champagne, vil den komme til at virke meget bitter. Generelt er det en god huskeregel at vælge søde drikkevarer til sød mad. Jeg vil foreslå en Charles Mignon Sec. Den såkaldte restsødme gør, at den er utrolig velegnet til søde kager, den ser flot gylden ud i glasset, og så dufter den af blomster og sødlig frugt.
Drinks til dansegulvet og øl til natmaden
Når det kommer til drikkevarerne under festens sidste halvdel, er Nicolai Knudsen helt klar i mælet:
- Til natmaden skal gæsterne have en kold bajer, og så skal der ellers være sodavand og spiritus til udskejelserne på dansegulvet efter midnat. Der er ingen grund til at byde på flere alt for dyre dråber. Nu vil gæsterne bare feste.
Hvem af jer friede?












