Ægteskab er ikke nok til at sikre jer økonomisk

At blive gift er den største kærlighedserklæring, som man kan give hinanden, men for mange er det også et ønske om at sikre hinanden og eventuelle børn. Ægteskabet er bare ikke nok til at give denne tryghed, derfor gør i klogt i at overveje en tur til advokaten for at sikre, at det hele bliver som I ønsker det.

Ægtepagt og testamente udfylder hullerne i jeres ægteskab

Når I bliver gift, lover I hinanden at stå sammen i medgang og modgang, til døden jer skiller, og ønsket er at dele alt her i livet, og hvis den ene dør før den anden, så skal den ene arve alt det, I i fællesskab har bygget op. Sådan er det bare ikke. Sikrer I ikke hinanden med ægtepagt og testamente, risikerer I, at der er økonomiske ”huller” i jeres ægteskab.

Pensioner er personlige

Pr. 1. januar 2007 trådte en ny lov i kraft, som gør kapital og ratepensioner personlige. Det betyder, at I ikke længere kan dele de penge, I har sparet op, hvis I en dag beslutter at gå hver til sit. Traditionelt sparer mænd og kvinder ikke lige meget op, da der er store skattemæssige fordele ved lade den af ægtefællerne, der tjener mest, indbetale på pensionsordningen. Da mænd oftest er den højest betalte i ægteskabet, får I altså mest ud af at indbetale de fleste penge på hans pensionsopsparing. Mænd sparer i gennemsnit 45% mere op end kvinder.

– Selv om der ikke er nogen, der tænker på det, når de bliver gift, så taler tallene desværre for sig selv. Mange ægteskaber ender med en skilsmisse, og det er i sig selv smerteligt og sørgeligt, men I kan spare hinanden for meget ved at sikre, at I har sikret hinanden juridisk, siger advokat Britt Reinwald fra Advodan i Kolding. Hun arbejder dagligt med at sikre kommende ægtefolk, at de har styr på det juridiske i forhold til fælleseje af værdier og udarbejdelse af testamenter.

- Hvis I ikke laver en ægtepagt, hvori I aftaler at dele jeres kapital og ratepensioner, er pensionen personlig for den person, som står på opsparingen – selv om I er gift og selv om begge indbetaler på den", forklarer Britt Reinwald. Det kan få store konsekvenser for den, som ikke har så mange penge til at stå på opsparingen, hvis I en dag beslutter jer for at gå fra hinanden, men det er egentligt også et ”hul” i jeres ægteskab, hvor I ønsker at dele alle jeres værdier.

Når I får lavet en ægtepagt hos en advokat, er I sikre på, at den lever op til de nødvendige formkrav, og når den samtidig bliver tinglyst, er I sikre på, at det, I sparer op, er fælles. Herefter kan I begge frit indbetale på den pensionsopsparing, som giver jer de bedste skattefordele, eller I kan bruge fælles værdier som f.eks. friværdien i jeres bolig til at spare pension op, uden I rykker ved fordelingen af værdier mellem jer.

Ægtepagten skaber klarhed

Med en ægtepagt kan I uafhængigt af lovgivningen indgå en aftale om, at I deler kapital- og ratepensioner, men vælger I ikke at gøre det, er der stadig usikkerhed om, hvordan man juridisk fordeler værdierne.

– Den nye lov indeholder en lang række mere eller mindre præcist formulerede undtagelser. Det vil tage mange år, før der er dannet det, vi kalder retspraksis på området. Det betyder, at lige nu ved man ikke præcist, hvordan loven bliver håndteret i forskellige tilfælde. Derfor er det en god idé at få vurderet behovet for en ægtepagt, selv om I begge sparer op til pensionen, lyder rådet fra Britt Reinwald. En ægtepagt skal opfylde bestemte formkrav og skal underskrives af begge parter i ægteskabet. Ægtepagten skal tinglyses for at være gældende.

Til døden jer skiller

Arv og testamente er ensbetydende med en sørgelig begivenhed, som de fleste af os ikke vil bekymre sig om i hverdagen. Det er sjældent aktuelt med et testamente, før det er for sent, og derfor er det svært at finde den rigtige lejlighed til at gøre noget ved det. Mange skubber det væk, og tænker, at det kan de oprette, ”når den tid kommer”.

– Disse almindelige opfattelser betyder desværre, at det først er i det øjeblik, hvor der indtræder et dødsfald, at man bliver klar over konsekvenserne - og på det tidspunkt er det for sent at ændre noget. Det kan efterlade resten af familien i et økonomisk og juridisk kaos, fortæller Britt Reinwald.

Hvem arver hvad?

1. januar 2008 trådte den nye Arvelov i kraft. Hvis der ikke er noget testamente, bliver arven fordelt efter Arveloven. Hvis den afdøde ikke har nogle børn, arver ægtefællen det hele. Det er den mest simple version.

– I moderne familier med dine, mine og vores børn er der mange hensyn, som arveloven ikke regulerer godt nok, mener Britt Reinwald. Efterlader den afdøde sig både børn og en ægtefælle, skal halvdelen af arven gå til børnene og halvdelen til ægtefællen. Det betyder i princippet ikke noget, om børnene er fælles eller fra et tidligere forhold, og det betyder ikke noget, om børnene er over eller under 18 år – de skal arve uanset.

Børnene skal altså arve – den eneste måde, at udskyde det på, er ved at lade den efterladte ægtefælle sidde i uskiftet bo, men det giver en masse begrænsninger for den efterladte. Hvis børnene ikke er fælles, kan det være en endnu større belastning, da de efterladte børn og den efterladte ægtefælle ikke nødvendigvis vil fortsætte med at have det samme tætte forhold, som mens forælderen og ægtefællen var i live til at binde dem sammen.

Er børnene fælles, er problemerne ikke løst. Langt de fleste børn er bekymrede for den efterladte forælder og ønsker, at den efterladte har de bedste muligheder for at skabe sig en god tilværelse efterfølgende. Bliver den efterladtes økonomi belastet meget af, at børnene skal arve, kan det betyde, at den efterladte må flytte eller sælge ud af værdierne for at betale børnene deres arv.

Et testamente begrænser tvangsarven

Ved at oprette et testamente kan I begrænse tvangsarven, så hvis den ene af jer dør før den anden, er de økonomiske og praktiske konsekvenser mindst mulige for den efterladte. Man kan ifølge den nye Arvelov testamentere over 3/4 af det, man efterlader sig, til den eller dem, man ønsker. Resten er tvangsarv. Med et testamente kan man begrænse børnenes arv til tvangsarven. På den måde er det færrest mulige penge, den efterladte ægtefælle skal skaffe for at betale arven til børnene. Dette sikrer levende ægtefælle størst mulig frihed og råderum. Med et testamente bliver børnene ikke snydt for arven, man udskyder den blot, til længstlevende er død. Et testamente bør betragtes som en sikring af familien på lige fod med, at man forsikrer sit hus og sin bil i tilfælde af, at der skulle ske skader.

Vi har børn under 18 år

Selv om I er gift og kun har fælles børn, er det stadig en god ide at oprette et testamente. Hvis den ene af jer dør, før børnene er fyldt 18 år, skal børnene arve de penge, som de er berettiget til, og de kan ikke arve en del af huset. Pengene indsættes i en forvaltningsafdeling via Statsforvaltningen, og den efterladte ægtefælle skal herefter spørge forvaltningsafdelingen om lov, hver gang der skal udbetales penge til børnene. Forvaltningsafdelingerne kan til tider være meget strikse med, hvilke af børnenes behov der kan dækkes af disse midler. De forvalter pengene ud fra deres opfattelse af, hvad der er i barnets interesse, men de har ikke den daglige, tætte kontakt til børnene, så det er ikke sikkert, at de vægter det samme som den efterladte forælder.

– Hvis man står tilbage som efterladt ægtefælle og forælder med små børn, er det min opfattelse, at børnene oftest har mere behov for, at hjemmet og hverdagen bliver opretholdt mest muligt, frem for nogle penge i en forvaltningsafdeling, lyder vurderingen fra Britt Reinwald.

Få oprettet et testamente i tide

Et testamente kan vise sig, at være familiens redning, så en efterladt ægtefælle ikke bliver tvunget til at gå fra hus og hjem, og der ikke er lagt op til familiestridigheder midt i sorgen, hvor alle er ekstra følsomme.

– Gå til en familieretsadvokat som har speciale i udarbejdelsen af testamenter, og få en snak om jeres behov for et testamente. På den måde får I den bedst mulige rådgivning, og I sikrer hinanden bedst muligt, hvis ulykken skulle ske, lyder anbefalingen fra Advokat Britt Reinwald fra Advodan i Kolding.