Vær opdateret på alt det
nye. Tilmeld dig, så sender
vi fremover en SMS, når vi
har nyheder.
Tilmeld dig her
Tilmeld nu

Skriv til Signe på
denstoredag.dk Hun ved alt,
hvad der er værd at vide
om bryllupper.
  • Karin skriver:
    Hej SigneJeg er i den lykkelige situation at jeg skal giftes med min dejlige kærest til marts. Allerede nu er vi langt i planlægningen, men der er én ting der hele tiden nager mig. Mine forældre er skilt og kan sagtens være i stue sammen, heldigvis....
    Læs mere her
  • Helle skriver:
    Hej Signe Min kæreste og jeg overvejer at blive gift, men er i tvivl om hvilket tema vi skal vælge for festen. Vi går begge meget op i at vores gæster kommer til at hygge sig og at der bliver budt op til dans med et godt band. Jeg vil der udover gerne...
    Læs mere her
  • Mvh Helena skriver:
    Hej Signe! Har et spørgsmål, jeg håber du kan hjælpe med... Findes der firmaer, der kan planlægge hele ens bryllup? Altså en weddingplanner som i fx USA.  
    Læs mere her

Falsled Kro

Print artikel
Send artikel

De udenlandske fingeraftryk til trods, så føles stedet faktisk som at komme hjem til et rigtigt hjem, hvor nogen har gjort sig umage med både indretningen og hyggen, der er så typisk dansk.

Falsled_StorDer er en duft af fynsk friskhed og fransk lavendel, der nænsomt kilder næsen, da vi træder indenfor i værelse nummer 6. Døren til den indhegnede gårdhave står på klem. Hvide bomuldsgardiner danser i vinden og lader i små pust den pirrende duft fra restaurantens køkken passere. På gulvet danner fliserne et køligt hav af blåglaseret mosaik, der til gengæld varmes af et marokkansk ildsted i messing samt en pejs i hjørnet. Indretningen er typisk sydeuropæisk inspireret, tilføjet et touch af engelsk country style med sofa og lænestol i blomstrede mønstre og malerier på væggene. Her er rart.

Stedet for livsnydere
Det er her i de hvidkalkede gårde med stråtækt og rytterknægte over skrævs, at konger og frænder de seneste hundreder af år er kommet og har søgt ly for natten, et godt måltid mad og måske en frisk hest. Og det er her i de varme stuer, hvor ilden knitrer i pejsen, hvor indvendig bindingsværk er en del af charmen og fritliggende loftsbjælker med en svag duft af tjære blot lægger til den samlede oplevelse. En oplevelse af at befinde sig på et helt særligt sted. Det er lige præcis her, hvor moderne livsnydere, håbløse romantikere, verdensmænd i helikoptere (stedet har sin egen helikopterlandingsplads), toppolitikere på slap line, er-hvervsfolk i jakkesæt, kendisser og forelskede brudepar anno 2010 tilbringer en nat eller to, badet i forkælelse og gode oplevelser.

Kroen som attraktion
Og her er meget at opleve. Ikke blot er kroen omgivet af de bakkede fynske alper og det bølgende sydfynske øhav med spredte attraktioner over hele området som oplagt mulighed for et nygift par på bryllupsrejse. Selve kroen, Falsled Kro, er for mange
en attraktion i sig selv.

Fristende Falsled
Falsled Kro er ganske enkelt unikt, og stedet hvor man læner sig tilbage og gribes af oplevelse og forkælelse. Her er værelserne indrettede med luksus, hygge og komfort, der for et øjeblik lokker med tanken om bare at forskanse sig bag lukkede døre i den bløde sofa, den himmelske seng eller i badekarret med de aromatiske bobler. Drister man sig alligevel udenfor, kan man for eksempel gå sig en tur i kroens park, hvor tætte grene af over 30 forskellige slags æbletræer, blomme-, kvæde- og pæretræer giver skygge på en varm dag, mens en altfavnende duft af sødme fylder luften, når træerne i foråret står i blomst. Også en tur I urtehaven gør luften tæt af æteriske olier fra estragon, basilikum, salvie og mynte, mens tankerne går i retningen af, hvilke overraskelser den store madcreateur Lieffroy mon disker op med i aften. I haven mod vandet står stedets røgeovn, der i sæsonen giver smag og farve til fede laks, mens en duft af savsmuld og røgvarer breder sig som en behagelig dyne over kroen og den nærliggende marina, hvor både i alle størrelser ligger til.

Gastronomi så englene synger
Efter en appetitlig tur i det fri er der ikke noget som at vende tilbage til de varme stuer og restauranten, hvor chefkok Jean-Louis Lieffroy med team kreerer gudelige retter af jordisk oprindelse. I køkkenet er det nemlig kun de bedste råvarer, der er gode nok, og ingredienslisten består derfor af nøje udvalgte udenlandske og lokale råvarer.

Kroen, som i 1862 fik titlen Kongelig Privilligeret Kro, er absolut en konge eller en nygift prinsesse værdi og er da også optaget i det præstigefyldte selskab Relais & Chateaux. Kroen består af 11 hyggelige og individuelt indrettede værelser samt 8 suiter. Flere af værelserne har egen pejs, mens andre har himmelseng. Det topromantiske værelse nummer 6 kan dog anbefales til bryllupsrejsen, da man her har egen gårdhave og kan nyde eftermiddagen i solstolen, under æbletræernes skygge, mens man ser sin elskede dybt, dybt i øjnene.

 

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Tilbage


bund Absolute bottom round corners

Servicemeddelelse: Du bruger en version af browseren Internet Explorer som er fra 2001

For at få den bedst mulige oplevelse med at bruge websider, anbefales det at du opgraderer til nyeste version af Internet Explorer. Alternativt kan du installere en alternativ browser, fx Mozilla Firefox. Hvis du bruger en arbejds-pc, bør du kontakte den it-ansvarlige.

Med venlig hilsen
Den Store Dag