Vær opdateret på alt det
nye. Tilmeld dig, så sender
vi fremover en SMS, når vi
har nyheder.
Tilmeld dig her
Tilmeld nu

Skriv til Signe på
denstoredag.dk Hun ved alt,
hvad der er værd at vide
om bryllupper.
  • Trine skriver:
    Hej SigneMin mand er lige blevet fyret fra sit job, men heldigvis har vi sparet op til vores bryllup. Vi vil dog gerne spare lidt hvis vi kan det og nu har min svoger tilbudt at fotografere os hele dagen, så vi kan spare fotografen (ville koste 8.500,-). Men vi er i tvivl om det er godt nok. Han tager masser af billeder og har et godt digitalkamera, men det kan jo ikke tages om igen og jeg ved ikke om jeg tør satse på at det er godt nok. Det ville jo være forfærdeligt ikke at have nogle smukke billeder fra vores bryllup.
    Læs mere her
  • Sanne skriver:
    Hej SigneJeg er 22 år og skal snart giftes. Jeg er bare i tvivl om man SKAL have hvid kjole på, hvis man skal giftes i kirken.Håber du kan svare på mit spørgsmål  
    Læs mere her
  • Nanna skriver:
    Hej... Vides det, hvor traditionen med noget gammelt, nyt, lånt og blåt stammer fra? Hilsen Nanna
    Læs mere her

Musik til festen

Print artikel
Send artikel

Musikken er en stor del af hele stemningen omkring den store dag, og derfor er det vigtigt at træffe de rigtige valg. Vi har bedt Mads Himmelstrup fra ”Musikken til jeres bryllup”, med stor erfaring indenfor bryllupsmusik, om at komme med gode råd, tips og tommelfingerregler.

Skal der overhovedet være musik?

Musik_Stor- Musikken til et bryllup er altafgørende for stemningen på bryllupsdagen. Ofte husker gæsterne bedre, om det var et godt band, og om der var gang i dansen, end de husker, hvad de fik at spise, eller hvordan brudekjolen så ud. Med den rette musik bliver stemningen sat lige fra det første klokkeslag i kirken, til receptionen, under middagen og ved festen senere på aftenen. Musik er i høj grad med til at ”sætte lyd på” vores minder. Så ved at have musik til brylluppet, der virkelig har betydning for brudeparret, kan de gennem netop den musik igen finde frem til den glæde, de følte på dagen.

Brudepar i dag er meget bevidste om den betydning som valget af musikken kan have. Derfor ople-ver jeg, at de går meget op i at vælge den helt rigtige musik.

Hvor meget musik skal der være til brylluppet?

- Man kan som sådan ikke have for meget musik på den store dag, men man kan sagtens have for dårlig musik. Og den kan der nærmest kun være for meget af. De dygtige musikere tager hensyn til den situation, de befinder sig i, og de spiller altid for gæsterne – ikke for sig selv. De sørger for at falde ind i festen uden at kræve for meget opmærksomhed. I stedet fokuserer de på hele tiden at skabe stemning, atmosfære og godt humør. Derfor kan man aldrig have for meget musik, så længe det er den rigtige musik. Der findes musik, der passer til alle faser af bryllupsdagen, og her han det være en god idé at få professionel hjælp til at vælge. Fordelen ved at gå gennem et professionelt bureau er, at brudeparret hurtigt kan få afdækket behov og ønsker for musikken.

Hvilken musik?

Mulighederne er mange, når det gælder musik til brylluppet, men i bund og grund foretrækker de fleste følgende model: Klassisk musik i kirken, en dj eller pianist under middagen og et band eller en dj til dansegulvet.

En dygtig sanger/sangerinde i kirken tilfører mere personlig dimension til den kirkelige handling, og gør oplevelsen endnu større og meget mere unik. Mange par vælger sange, som har personlig betyd-ning for dem, og at dele dette under det kirkelige ri-tual skaber endnu et fantastisk minde for brudeparret. Man skal dog være overordentlig opmærksom på kun at hyre professionelle musikere til at synge i kirken, da det kræver stor teknisk dygtighed at synge i kirkeakustik.

Under middagen findes der rigtig mange muligheder for både musik og underholdning.
Det mest efterspurgte er pianister, guitarister, dj’s, komikere eller bands, som også kan spille efter middagen. Det vigtigste er at finde ud af, hvilken stemning brudeparret ønsker at skabe. Ud fra det kan den helt rigtige kunstner vælges.

Til dansegulvet vil jeg som hovedregel anbefale et live band. Fordelen ved et band er, at et dygtigt band hurtigt finder ud af, hvilken type fest det er, og hvordan de bedst muligt for alle på dansegulvet. Som det er indenfor så meget andet, gælder det også indenfor musikbranchen, at kvalitet koster. Et godt, sammenspillet og erfarent band med 4 – 5 personer kan nemt løbe op i 20.000,- eller mere. Men så får både brudeparret og gæsterne også en helt fantastisk og uforglemmelig fest.

Hvis budgettet ikke er til et godt og erfarent band, så synes jeg faktisk hellere, at man skal vælge en dygtig dj end et dårligt band. Der er jo kun én chance for at få den bryllupsfest, man har drømt om. Derfor vil det jo være ærgerligt at sidde tilbage med en følelse af at have sparet på det forkerte område.

Er der nogle "faldgrupper", man skal være opmærksom på?

Mit bedste råd til valg af musik er, at brudeparret ikke skal gå på kompromis med musikken. Hvis brudeparret ikke har kompetencerne eller den nødvendige indsigt i musikbranchen, kan det være svært at vide, hvilke bands der er dygtige. Derfor kan det være risikabelt selv at sidde og søge på Internettet, for i dag kan alle bands lave en god demo ved hjælp af et godt studie. Det er bare ikke ensbetydende med, at de er ligeså dygtige live og formår at skabe en fest.

Er der nogle steder, man kan spare?

Hvis man ikke har det største budget, kan man som sagt spare nogle penge ved at bruge en dygtig dj. Hvis man gør det, er det naturligvis vigtigt, at dj’en ved, hvilken type musik der kan få brudeparret og gæsterne på dansegulvet.
Man kan også bruge en cd afspiller under middagen i stedet for en pianist.

Gode tips?

Afklar indbyrdes, hvilke forventninger I har til musikken: Hvad er et realistisk budget, og hvilken type musik I gerne vil have?  Når det er på plads, kan I vælge at gå til et professionelt bureau som vores for at få professionel hjælp. Jo mere tydeligt I kan beskrive jeres ønsker, jo lettere er det at finde de rigtige musikere og skræddersy musikken til nøjagtig jeres fest.

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Tilbage


bund Absolute bottom round corners

Servicemeddelelse: Du bruger en version af browseren Internet Explorer som er fra 2001

For at få den bedst mulige oplevelse med at bruge websider, anbefales det at du opgraderer til nyeste version af Internet Explorer. Alternativt kan du installere en alternativ browser, fx Mozilla Firefox. Hvis du bruger en arbejds-pc, bør du kontakte den it-ansvarlige.

Med venlig hilsen
Den Store Dag