Mauritius er virkelig et stykke paradis på jorden. Omtrent på størrelse med Lolland-Falster men med mange flere hvide sandstrande, palmer og azurblåt badevand. Det perfekte sted til bryllupsrejsen – eller måske ligefrem brylluppet?
Først skabte Gud Mauritius. Siden skabte han Paradiset, og det var en kopi af Mauritius”. Sådan skrev den amerikanske forfatter Mark Twain i en af sine rejseskildringer. Mauritius ligger i Det Indiske Ocean øst for Madagaskar. Øen er af vulkansk oprindelse og er næsten helt omgivet af koralrev. Med sine smukke strande, natur og mennesker er Mauritius i toppen af verdens ferieområder. Øen er det perfekte sted for en eksotisk, romantisk ferie i uspolerede omgivelser.
Alle øens hoteller tilbyder omfattende bryllupspakker og bryllupsrejsepakker. De kan også hjælpe jer med at tilrettelægge hver en detalje af ceremonien. Alt er muligt. I kan vælge at få en intim, privat ceremoni på hotellet, eller I kan lade det være super eksotisk på en fantastisk sandstrand, under vandet eller oppe i luften? Lige meget hvad, så vil Mauritius gøre jeres bryllup eller bryllupsrejse til en helt uforglemmelig oplevelse.
Kilometervis af Bounty-strand
Store dele af kysten har strande med hvidt, finkornet koralsand og krystalklart vand. Hele øen er omkranset af et næsten sammenhængende koralrev, der gennemgående bryder Det Indiske Oceans bølger et par hundrede meter fra strandkanten, hvor det smukke vand derfor vugger blidt. Det er gennemgående varmt hele året rundt, dog hedest om sommeren - november til april - med temperaturer på omkring 30 grader ved kysten.
Masser af aktiviteter
Hvis der godt må være fart over feltet, er der også masser af muligheder på Mauritius. Dybhavsfiskeri, ridning, paragliding, snorkling, surfing, vandski, tennis, golf, dykning, katamaran-sejlads… Det er nærmest kun fantasien der sætter grænser. Som noget ganske særligt kan du tage på sea walking. Bestemt en oplevelse, der er værd at tage med! I grupper på seks personer kommer I ned på en halv times ”vandretur” under havets overflade. Her går du ganske simpelt på havbunden, iført ganske særligt undervandsudstyr, der både sikrer komforten og sikkerheden. Med en hjelm af gennemsigtig, hård plastik over hovedet får du et godt, panoramisk udsyn. Du kan fodre de mange fisk undervejs og komme helt tæt på de smukke, farvestrålende koralrev. Husk endelig et vandtæt kamera, så du kan forevige det specielle minde. I kan også besøge nogle af de små byer og se på den yndefulde franske koloniarkitektur, spise på en lille kreolsk lokalrestaurant og tage på shopping i Port Louis.
Alt i alt er Mauritius noget nær det perfekte rejsemål når kun selveste paradis er godt nok til dig og din elskede.
Værd at vide
Pas og visum
Der kræves ikke visum for EU-borgere ved rejser på op til tre måneders varighed. Returbillet og fornødne midler til opholdet kan forlanges forevist ved indrejsen.
Sikkerhed
Den personlige sikkerhed frembyder ingen særlige problemer.
Ingen giftige eller farlige dyr og sygdomme.
Meget lav kriminalitet.
Fakta
Hos Profil Rejser, der har kontor i København, Odense og Silkeborg, er de specialister i skræddersyet rejser til Mauritius. Profil Rejser er Danmarks største arrangør af individuelle rejser med rutefly.Se mere om Mauritius på www.profil-rejser.dk
Tilbage
Hvem af jer friede?












