Frieri i højere luftlag
Når man er pilot og ens udkårne er kabinechef, er det næsten oplagt at fri i de højere luftlag. Det gjorde Mikael Knudsen, og heldigvis sagde hans Emelie ja, så nu er der bryllup forude.
![]()
5. september var pilot Mikael Knudsen ekstra nervøs på flyet mellem Lissabon og København. Og det skyldtes hverken frygten for terrorister eller vejrgudernes rasen, men det faktum, at hans kæreste Emelie var ombord som kabinechef, og at han havde tænkt sig at fri til hende foran alle flyets passagerer og øvrige besætningsmedlemmer.
Forud for frieriet lå en hel del planlægning, for normalt plejer de to ikke at flyve sammen. Det er faktisk kun sket to gange på halvandet år. Så piloten måtte slå til nu, hvor han endelig havde chancen. Da flyet var i luften, og kabinechefen og hendes kolleger var i færd med at sørge for drikkevarer til passagerne, kom piloten med sin sædvanlige briefing til passagererne om vejrforhold, rejsetid osv. Derefter gik han så over til at fortælle dem, hvor forelsket han var i sin Emelie, og mens co-piloten tog sig af flyvningen, gik Mikael Knudsen ud og faldt på knæ for hende i flyets midtergang. Passagererne blev meget begejstrede for optrinnet, og heldigvis sagde Emelie straks ja. Frieriet blev afsluttet med, at den nyforlovede pilot gav champagne til alle passagererne – den havde han fået smuglet ombord, uden at den nu nyforlovede kabinechef havde opdaget det. Det højtflyvende kærestepar skal giftes 2. december på Maldiverne.
TilbageUDSALG I VESTSJÆLLAND
Så er der mulighed for at gøre et kup hos Brudesalon Vestsjælland på brudekjoler og festkjoler.
Læs mere
Lækre bryllupskager på TV3
Måske hører du til dem, der her i efteråret sidder foran tv’et hver onsdag aften, når ”4 bryllupper” løber over skærmen på TV3. Og måske har du også lagt mærke til de lækre kager.
Læs mere
Så kom datoen for det royale bryllup
At Englands prins William skal giftes med sin kæreste Kate Middleton næste år, fik vi at vide i sidste uge. Og nu er der så sat dato på – det bliver den 29. april.
Læs mere
Hvem af jer friede?














