Hvad skal I hedde efter jeres bryllup?
Glem alt om bindestreger, hvis bruden ikke har lyst til at opgive sit gamle navn. En ny bryllupstrend er at fusionere jeres efternavne til ét enkelt – det signalerer ligeværd og samhør, og så er det jeres mulighed for at få et unikt efternavn efter jeres bryllup.

Et bryllup har i generationer betydet et nyt efternavn til bruden. Nogle har valgt at beholde deres eget, mens andre har set det som en kærkommen lejlighed til at få et nyt og måske mere spændende efternavn. Men for rigtig mange af os ligger der en stor del identitet i vores navn, og det kan derfor være svært at skulle kalde sig noget nyt. Samtidig kan det føles urimeligt, at en af parterne skal opgive sit efternavn, mens den andens slægtsnavn føres videre, hvis parret får børn. I USA er en ny navnetrend de såkaldte nydannelser, hvor parrene blander deres efternavne og skaber et nyt. Ikke noget med bindestreger, hvilket også bliver så problematisk, når lille Peter Hansen-Algren som voksen skal giftes med Marie Vestergård-Olsen. Et par valgte eksempelvis at danne efternavnet Harlanderson af Harland og Anderson. Med den liberale navnelov, vi har fået Danmark, kan noget lignende også lade sig gøre her. Så hvis I synes, det bliver for gammeldags, at bruden tager gommens efternavn, og hvis I ønsker at signalere ligeværd og samhør, var det måske en ide at pusle jeres helt eget nye efternavn sammen. Tilbage
Så kom datoen for det royale bryllup
At Englands prins William skal giftes med sin kæreste Kate Middleton næste år, fik vi at vide i sidste uge. Og nu er der så sat dato på – det bliver den 29. april.
Læs mere
Brud reddede kvindes liv
Iført brudekjole og fuldt udstyr sprang en australsk brud forleden i havet for at redde en druknende kvinde. Missionen lykkedes, men det vides ikke, hvordan brudekjolen tog det.
Læs mere
UDSALG I VESTSJÆLLAND
Så er der mulighed for at gøre et kup hos Brudesalon Vestsjælland på brudekjoler og festkjoler.
Læs mere
Hvem af jer friede?













