Trends: Brudekjoler i 2011
Hvordan skal du se ud, hvis du vil være en trendy brud til næste år? Alt er tilladt, lyder designernes bud. Og så gælder det om at customize sin brudekjole med lækre accessories.
Vi vil helst ikke ligne alle andre – og da slet ikke, når det kommer til vores brudekjole. Derfor ser vi et mere og mere komplekst udvalg af kjoler. En stor trend går på rene linjer og enkle snit, der tilføjes personlighed med applikationer og accessories. Især påsatte blomster og rosetter, som vi også ser dem på dagligdags tøj, hårbøjler osv., vinder frem. Bånd og pynt under brystet og i taljen bliver et hit – og skal man tro tendenserne fra modeugen i København, kan der dukke elementer a la Det lille hus på prærien op i form af nyfortolkninger af klassikere som broderie anglaise og mamelukker. Kombinationen af den grove og utæmmede tyl samt den fine glatte silke vil vi også se mere til. Brudekjolen anno 2011 kan være todelt eller ud i et, men designerne spår, at den egentlige corsage-overdel tager sig en pause. Af hårpynt kommer vi til at se masser af hårbøjler og birdcage-slør med fine detaljer.
TilbageLækre bryllupskager på TV3
Måske hører du til dem, der her i efteråret sidder foran tv’et hver onsdag aften, når ”4 bryllupper” løber over skærmen på TV3. Og måske har du også lagt mærke til de lækre kager.
Læs mere
Brud reddede kvindes liv
Iført brudekjole og fuldt udstyr sprang en australsk brud forleden i havet for at redde en druknende kvinde. Missionen lykkedes, men det vides ikke, hvordan brudekjolen tog det.
Læs mere
Vielsesring på halloween-afveje
En ivrig trick-or-treater og en løs vielsesring var forleden nær blevet en meget dårlig kombination. Læs historien til skræk og advarsel – og få så lavet din ring mindre, hvis du taber dig efter brylluppet!
Læs mere
Hvem af jer friede?

















